Produktion

Eget støberi og modelværksted

Eget støberi og modelværksted sikrer kvalitet gennem hele produktionen – uanset om der er tale om standardenheder eller specialfremstillede produkter efter kundens specifikke krav.

Gennem eget modelværksted fremstilles de individuelle modeller i flere forskellige materialer. De er kendetegnet ved stor nøjagtighed, lang levetid og et lavt omkostningsniveau. Modellerne anvendes i et specielt udviklet kassettesystem. Ferrodan benytter sig ligeledes af eksterne modelbyggere i modelfremstillingen.

I støberiet smeltes seks tons jern i timen på to induktionsovne på henholdsvis 10 og 12 tons. Støbningen sker med podning i støbestrålen for at opnå ensartet kvalitet. Der udføres forskelligartede støbeopgaver med fokus på kundens ønsker.

Vores fuldautomatiske DISA anlæg har en 50 meter lang kølestreng, som sikrer ensartet materialekvalitet selv ved stor formproduktion.

DISA anlægget har formstørrelsen på 950x700x200-500 mm med op til 270 forme i timen med emnevægt fra 0,2 til 140 kg.

Der anvendes på DISA anlægget lerbundet sand, som genanvendes op mod 99%.

Det semiautomatiske Furan-anlæg opererer med formstørrelser på 1600x1700x1200 mm og med emnevægte på over 1000 kg.

Anlægget sikrer produktion med lave lønomkostninger.

Alle emner efterbehandles ved slyngrensning i tromlemaskiner eller hængebanemaskiner. Den afsluttende finish sker på robotslibemaskiner eller i specialmaskiner.

Overfladebehandlingen sker på vores conveyor maleranlæg med mulighed for overfladebehandling med både pulver og vådlak.

Desuden har vi to manuelle sprøjtekabiner til små serier og specialopgaver.

Malerafdelingen er ligeledes certificeret efter ISO 14001 og TS16949

Se eksempler på vores løsninger her...


Kontakt os !

Vi giver gerne et uforpligtende tilbud eller besvarer dine spørgsmål.

Ferrodan A/S
+45 97 35 44 00
lene@ferrodan.dk